INDLEDNING:

Gennem flere årtier har der været fremsat hypoteser fra forskere og læger om at børnesygdommene ikke var ”rigtige” sygdomme, men snarere ”modninger” eller løbende ”optimeringer” af immunsystemet, der havde til formål at beskytte mod sygdomme og kræft senere i livet.

Dette var da også hvad de praktiserende læger fortalte forældre i årtierne inden den kombinerede vaccine mod mæslinger, røde hunde og fåresyge (MFR-vaccinen) blev indført som ”gratis” tilbud til alle børn i 1987.

Siden 1989, 2 år efter MFR-vaccinens indførsel, er antallet af unge der får kræft steget med 11 % https://www.b.dk/nationalt/flere-unge-faar-kraeft.

Og Danmark har i 2015 indviet sit første børnehospice til kræftramte og døende børn.

Set i historisk perspektiv er kræft hos børn og unge i det omfang således et nyt fænomen. Før standardvaccinernes indførsel, var kræft ifølge lægerne en sygdom der var levetidsrelateret; jo ældre, jo større risiko for kræft. Og mæslinger “noget barnet helst skulle have for at modne immunforvaret”.

Hvis udryddelsen af febergivende børnesygdomme medfører mere kræft, kan det vise sig at være en høj pris vi betaler for at have udryddet disse børnesygdomme via vacciner?

Lad os se på nogle få af de studier der gennem tiden har undersøgt sammenhængen mellem febergivende infektions børnesygdomme (Febrile Infectious Childhood Diseases, FICD) samt vokseninfektioner og kræftrisikoen senere i livet – GOD FORNØJELSE:

——————————————–

1985:

Den danske forsker T. Rønne, påviste allerede i 1985 et “sammenfald mellem fravær af mæslinger i barndommen og øget risiko for en lang række tumorer i en historisk prospektiv undersøgelse af cancer. Ud af 353 personer uden mæslinger som barn udviklede 21 kræft, mod kun 1 tilfælde ud af 230 kontrolpersoner der havde haft mæslinger som barn (p <0,001)".

og

Measles virus infection without rash in childhood is related to disease in adult life, 1985, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2856946

1992:

Kölmel et al konkluderer i et studie, at deres undersøgelse bekræfter hypotesen, at “der eksisterer et omvendt forhold mellem febergivende infektioner og ondartet hudkræft (melanoma) (altså jo flere febergivende børnesygdomme, jo mindre hudkræft), men at resultatet skal fortolkes med forsigtighed på grund af de iboende begrænsninger i case-kontrol studiets design”.

1998:

Et studie af Albonico et al fra 1998 fandt ”konsekvent lavere kræftrisiko for patienter der havde haft febergivende børnesygdomme (FICD). Der blev fundet de stærkeste associationer mellem patienter med ikke-brystkræft og røde hunde henholdsvis skoldkopper. En stærk association blev også fundet med det samlede antal FICD´s, både klassiske (mæslinger, fåresyge, røde hunde, kighoste, skarlagensfeber og skoldkopper), og ‘andre’ febergivende infektioner”.

1999:

Her finder Kölmel et al at “Analyse af den akkumulerede påvirkning viste et konsekvent resultatmønster, der pegede på en reduktion i melanom (hudkræft) risiko med stigende antal registrerede infektioner og feberhøjde”.

2000:

I et studie fra 2000, finder Alexander et al, at studiets ”resultater understøtter tidligere evidens der fandt at tidlig udsættelse for infektioner beskytter mod kræftsygdommen Hodgins Disease .. og … “The present data..are consistent with a specific protective effect of measles in school age children”.

og

2000:

Samme år finder Montella et at at “vore fund giver yderligere støtte til hypotesen om at de mest almindelige børnesydomme beskytter mod kræftformen Hodgins Lymfoma (HL), eller, i det mindste, bør korrelleres med tidlig udsættelse, hvilket kan sænke risikoen for HL i voksenlivet. I tillæg, viser vort studie at mæslinger yder en effektiv beskyttelse mod kræftformne non-Hodgins Lymfoma”.

2001:

Her konkluderer Kleef et al i litteraturstudiet ”Feber, kræft, forekomst og spontan helbredelse” at ”de i denne artikel gennemgåede data understøtter tidligere observationer på området; nemlig at forekomst af feber i barndommen eller voksenalderen kan beskytte mod senere udbrud af ondartede sygdomme, og at spontane helbredelser af kræft ofte ses efter febergivende infektioner”.

2001:

Samme år skriver U. Hobohm  at “en sammenhæng mellem febergivende infektioner og samtidig bedring af kræft har været kendt i meget lang tid”.

2004:

Menegaux et al skriver i 2004, at ”vores resultater foreslår nedsat neuroblastomrisiko forbundet med dagpleje deltagelse (odds ratio (OR) = 0,81; 95% konfidensinterval ([CI]: 0.56-1.17), børnesygdomme (skoldkopper, fåresyge, røde og tyske mæslinger) (OR = 0,60 , CI: 0,39-0,93) og allergi (OR = 0,68, CI:. 0.44-1.07). Vi fandt reduceret neuroblastomrisiko forbundet med markører for potentielle børnesygdommes infektioner, som tyder på en mulig rolle for smitstoffer i årsagen til neuroblastom.

2005:

Glaser et al fandt dette år at mæslinger før 10-års alderen beskytter mod kræftformen Hodgins Lymfoma (HL), og at ”det kan konkluderes at vores population-baserede data over velhavende, primært hvide amerikanske kvinder viser nogen evidens på at infektiøse børnesygdomme forsinkede risikoen for Eppstein Barr Virus-positiv Hodgins Lymfoma hos unge kvinder, men at infektiøs mononukleuse, en almindelig sen infektion og en etableret HL risikofaktor, ikke var relateret til øget risiko for EBV-positiv eller -negativ HL.

2005:

Samme år udgav udgav Gilham et al, et studie der konkluderede at ”resultaterne understøtter hypotesen om at reduceret eksponering for infektioner i de første få måneder af livet øger risikoen for at udvikle akut lymfoblastisk leukæmi.

2006:

Her fandt Hoption et al, at “udsættelse for febergivende smitsomme børnesygdomme var forbundet med efterfølgende reduceret risiko for hudkræft (melanoma) og kræft i æggestokkene samt flere kræftformer kombineret” … og ….”samlet set steg risikoreduktionen for kræft, jo flere infektioner man har haft, med febergivende infektioner som den type infektioner der giver den største beskyttelse”.

2006:

Samme år finder Montella et al at “Vores resultater giver yderligere støtte til  hypotesen om at infektioner ved de fleste almindelige barndomspatogener kan beskytte mod Hodgkin lymphoma (HL) eller i det mindste korreleres med en anden tidlig eksponering, hvilket kan nedsætte risikoen for HL i voksenalderen. Desuden viser vores undersøgelse, at mæslinger kan give en beskyttende virkning mod non-Hodgkin lymphoma (NHL).

2007:

I 2007 finder MacArthur et al at “flere sygdomme og almindelige infektioner i barndommen, herunder mæslinger, fåresyge, røde hunde, skoldkopper og øreinfektioner, var IKKE forbundet med leukæmi i den samlede studiegruppe eller blandt sager diagnosticeret med akut lymfatisk leukæmi (ALL)”

og

“Selv om intet enkeltstående smitsomt virus er blevet identificeret, er nedsat risiko for leukæmi blevet rapporteret hos børn der havde haft mæslinger, fåresyge, hepatitis A og øreinfektioner samt uspecifikke virusinfektioner”

og

“Afslutningsvis fremhæver vores undersøgelse en potentiel rolle for immunsystemets udvikling i årsagen til udviklingen af børneleukæmi. Vores resultater er kongruente med den nuværende hypotese fremsat af Greaves, hvori det hedder, at nedsat antigenisk udfordring (få infektioner) i den tidlige postnatale udvikling kan bidrage til en øget risiko for børne leukæmi”

2010:

Cramer et al konkluderer her at “epidemiologiske undersøgelser viser at fåresyge i barndommen kan beskytte mod kræft i æggestokkene”.

2011:

Læge, dr. med. Thomas Jessy skriver i en PUBMED-artikel at ”spontan helbredelse af kræft er et fænomen, der er blevet observeret i hundreder og tusinder af år, og efter at have været genstand for mange kontroverser, er det nu accepteret som et indiskutabelt faktum. En gennemgang af tidligere rapporter viser, at spontan heling normalt er forbundet med akutte infektioner, feber og immun stimulering…

Herudover nævner han at ”den seneste opfølgning i den norske 6-års undersøgelse om brystkræft hos kvinder også anerkender det faktum, af naturlig regression (bedring) sker i en femtedel af de tilfælde hvor kvinder sagde nej til behandling; forfatterne konkluderede, at dette kan afspejle det faktum, at disse kræftformer sjældent får lov til at følge deres naturlige forløb.

Thomas Jessy fortsætter med at understrege at ”det er interessant at bemærke, at de nuværende procedurer indenfor kræftbehandling hverken udnytter fordelene ved patienternes eget immunforsvar eller stimulerer det til at opnå tumorregression, men i stedet aktivt undertrykker det; derved kører behandlingen ikke parallelt med kroppens egne forsvarsmekanismer, men modarbejder immunforsvarets naturlige rolle”.

Endvidere skriver han at ”en ideel kræftbehandling ville indebære stimulering af immunsystemet, og dets komplekse, effektive og reproducerbar in vivo mekanismer, der bekæmper kræft.

Han fortsætter: ”Akutte infektioner er gavnlige i forebyggelse og regression af tumorer. Sammenfattende kan barndommens febrile infektioner forebygge kræft i voksenalderen”.

Slutteligt skriver han at ”aseptik (videnskabelige procedurer der har til formål at beskytte organismen mod smitsomme bakterier), feberkontrol, kirurgi, og immunundertrykkende behandlinger er kendt for at have en invers (omvendt)relation til kræftregression (kræft bedring), mens akut infektion, feber og cancervacciner i kraft af immunstimulering fremkalder bedring af kræft, selv i de mest avancerede stadier af sygdommen og beviser, at kræft ikke en irreversibel (uforanderlig) proces uden en kur”.

2011:

Samme år, 2011, finder Urayama et al “evidens fra et stigende antal undersøgelser viser, at udsættelse for almindelige infektioner tidligt i livet kan være beskyttende mod akut lymfatisk børneleukæmi (ALL).

2011:

Samme år finder Thomas et al at: “Dette studie giver et indblik i fordelene ved feber og feberens rolle i forebyggelsen af kræft, betydningen af almindelige infektioner i kræft regression, den dobbelte natur af vores immunsystem og den rolle som den, ofte oversete primære medfødt immunitet, har i tumor immunologi og spontan regression af kræft“.

Thomas et al skriver videre: “Det kan konkluderes af den primære og medfødte immunitet som følge af naturligt forekommende akutte infektioner og den efterfølgende aktivering af den langsommere specifikke adaptive immunitet spiller en afgørende rolle i bekæmpelse af kræft” samt “det er vigtigt at huske på den overordnede betydning af, og de positive aspekter ved, febergivende, selvbegrænsende infektioner hos mennesker, især i barndommen, da de har en beskyttende rolle i forebyggelsen af farlige og uhelbredelige sygdomme som kræft senere i livet”.

2011:

Igen, i 2011, finder Donnelly et al, at “dette studie viser mæslinge-virus’ (MV) effekt på hudkræft hos mennesker.

“This study demonstrates the efficacy of MV against human melanoma.

Og

“stigende mængder forskning viser at kræftdræbende virusser onkologiske vira OV) kan styrke både det medfødte immunsystem og det adaptive immunsystem” (der der styrkes af fx mæslinger)

“Increasingly however, the evidence is mounting that OV may enhance both innate and adaptive antitumour responses”)

2013:

Et studie fra 2013 af Parodi et al, konkluderer at ”resultaterne peger på en beskyttende rolle af barndommens infektionssygdomme (børnesygdommene) på risikoen for kronisk lymfatisk leukæmi hos voksne. Selv om en specifik anti-kræft effekt af nogle smitsomme sygdomme, især mæslinger, ikke kan udelukkes, kan det observerede fald i kræftrisikoen med stigende antal infektioner tyde på, at en mere generel “hygiejne hypotese” kan være den mest sandsynlige forklaring på det fundne sammenfald. Den beskyttende rolle af kighoste er endnu ikke klarlagt”.

2013:

Et andet studie af Tennant et al, fra samme år, 2013, over 1142 personer konkluderer at “i denne kohorte (ensartet gruppe individer) fra før vaccinernes tid, er barndommens mæslinge- og influenzainfektioner forbundet med en nedsat risiko for at dø af kræft i voksenalderen”.

2013:

Samme år finder Maia et al, at ”samlet set, understøtter 23 studier, der vurderede infektioner hos børn, hypotesen om, at forekomsten af infektion i den tidlige barndom reducerer risikoen for leukæmi, men der er uenighed indenfor- og imellem studierne.

I evalueringen af udsættelse for infektioner ved indirekte foranstaltninger, fandtes tegn på nedsat risiko for leukæmi, primært forbundet med fremmøde og deltagelse i dagplejen”.

(Med andre ord; at børn er sammen med andre børn giver børneinfektioner og det beskytter!)

2013:

Samme år, 2013, skriver Donelly et al: “her viser vi ved hjælp af humane in vitro-modeller (reagensforsøg), at mæslingsvirus (MV) forbedrer medfødt antitumour-aktivitet, og at MV-genereret melanom (hudkræft) celledød er i stand til at stimulere et melanom-specifikt adaptivt immunrespons”.

2015:

Læge Donald Miller skriver i en artikel: “Mæslinger (og andre virale børnesygdomme) stimulerer både immunsystemets Th1- og Th2-komponenter. MFR-vaccinen stimulerer overvejende Th2 siden. Overstimulering af denne del af det adaptive immunsystem fremprovokerer allergi, astma og autoimmune sygdomme. Da Th1 siden modvirker kræft, kan den, hvis den ikke bliver fuldt udviklet i barndommen, medføre at man er mere udsat for kræft senere i livet. Kvinder, der havde fåresyge i barndommen har for eksempel vist sig at være mindre tilbøjelige til at udvikle kræft i æggestokkene i forhold til kvinder, der ikke har haft fåresyge.

Han slutter:

“Risikoen ved MMR-vaccinen (mæslinge-fåresyge-rødehunde-vaccinen) er større end risikoen for at have mæslinger. Denne kendsgerning kommer gradvist mere og mere frem i dagens lys”.(Denne undersøgelse blev offentliggjort i mainstream medicinske tidsskrift Cancer)

2015:

Samme år skriver Neil Z. Miller, der er medical research journalist og forfatter til bogen Vaccine Safety Manual for Concerned Families and Health Practitioners, i et svar til en nyhedsvært på en amerikansk TV-station, der arbejdede på en historie om mæslingevacciner:

”I videnskabens verden, er det ganske velkendt, at infektioner tidligt i livet beskytter mod forskellige kræftformer senere i livet. Senere fødte børn har mindre kræft end først fødte børn, fordi de er udsat for flere infektioner tidligt i livet fra deres søskende. Børn, der går i dagpleje tidligt i livet er mere beskyttet mod kræft af samme grund. Vaccinationer medfører at babyer nægtes mulighed for at blive naturligt inficeret, og denne reduktion i udsættelse for børnesygdomme har en pris – nemlig øget risiko for kræft”

2016:

Her finder Amirian et al (23 forskere ialt) at skoldkopper som barn, nedsætter risikoen for hjernekræft (glioma) senere i livet: “Vores studie giver yderligere evidens (sandsynliggørelse) for at den observerede beskyttende effekt af skoldkopper mod hjernekræft, ikke er tilfældig”.

2017:

I 2017 skriver Fischer et al at “Akut lymfoblastisk leukæmi (ALL) er den mest almindelige type kræft i barndommen, og forekomsten er STEGET STØT DE SENESTE ÅRTIER.

Voksende evidens fra epidemiologiske studier tyder stærkt på, at den øgede leukæmifrekvens sandsynligvis er relateret til et UNORMALT IMMUNRESPONS mod infektioner tidligt i livet”.

Kommentar:

NETOP! Da mødrende til de børn der er født de sidste par årtier ER vaccinerede (med MFR-vaccine siden 1987) har de fået ændret (nedsat) den mængde antistof de overfører til deres børn… der dermed bliver svagere!!!

Dette forhold er for nylig erkendt af Statens Serum Institut, og påpeget af vaccineskeptikere i årevis…

( i 1950erne røg 70% af befolkningen, i 2018 kun 17%… Er antallet af nye kræfttilfælde faldet… ? Næh, det er STEGET med ca 80%…)

2018:

“Det skal dog huskes på, at en langtidsvaccine mod vildtype mæslinger endnu ikke er udviklet. Mæslingevirusset, som besidder egenskaber til bekæmpelse af kræft, er stadig en af hovedårsagerne til børnedødelighed”.

“However it should be kept in mind that long term vaccine against wild type measles has not yet been developed. The virus, which possesses a property to fight against cancer, is still one of the major causes of child mortality”.

(Her, vedr. “mortality”, er forfatteren imidlertid forkert på den. A, C og D-vitaminmangel (hypovitaminosis) er det der medfører at kroppen ikke kan afvikle infektioner normalt. Dette er fastslået i over 200 Pubmed-indekserede studier siden den københavnske børnelæge Dr. Bloch i 1921 opdagede a-vitaminets involvering i normal infektionsafvikling uden sequela, med efterfølgende livslang immunitet og nedsat cancerrisiko…)

https://www.berlingske.dk/samfund/flere-unge-faar-kraeft